Om Ellen Bye Jensen

Ellen fortæller

Jeg har malet og tegnet i mere end 25 år. I begyndelsen handlede det ikke om farver for mig. Jeg tegnede kul- og blyantstegninger. Motiverne var for det meste portrætter. I 1998 fik jeg mulighed for at være et år på Ranum Kunstskole, et år der kom til at betyde meget for mig. Her lærte jeg de grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i klassisk tegning, croquis og perspektiv, men det vigtigste var, at jeg fik øje på farverne. Siden har jeg overvejende arbejdet med oliefarver.

Kort efter min tid i Ranum fandt jeg Karolines Hus, et lille forfaldent bondehus på øen Fur i Limfjorden. Her kunne jeg se, at jeg kunne komme til at male. Karolines Hus er siden blevet renoveret og udvidet flere gange. Huset fik navnet ”Karolines Hus” efter Karoline Andersen, øens forhenværende hjemmesygeplejerske, som havde boet i huset og var kendt af hele øen.

Se mere om Karolines Hus på: karolineshus.dk

I huset og i den omkringliggende natur på Fur udviklede jeg min interesse for landskabet som motiv. Denne interesse er blevet stærkere gennem årene. Lyset fra fjorden og øens alsidige og varierede natur er min store inspirationskilde.

Jeg er optaget af at beskrive skyernes former og himlens farver over landskabet. Landskabet og vejret påvirker min sindsstemning og mit humør. Det motiv, der opstår lige uden for huset på en uvejrsdag, ligger dagen efter i smukt solskin med et helt andet udtryk. Motiverne opstår derved næsten af sig selv i kraft af vejrets skiftende belysninger og de skiftende årstider. Mine landskaber er farverige og intuitive. De opstår som inspiration fra den natur, der omgiver mig. Det er således ikke altid at landskabet på lærredet kan genfindes i en bestemt udsigt fra et punkt i landskabet. Jeg fælder eller planter gerne træer og bygger huse ind i landskabsmotivet, hvis jeg mener, det vil forbedre kompositionen. Jeg tilstræber at kompositionen er enkel, så man kan lade blikket falde til ro i motiverne.

Sideløbende med landskabsbillederne maler jeg fortsat portrætter og modelbilleder.

Portrætarbejde er følsomt både for mig og for den portrætterede. Jeg lægger vægt på at billedet er udført i en god håndværksmæssig kvalitet, at det er præget af en loyalitet i gengivelsen, samtidig med at resultatet har ”det gode billedes kvaliteter”. Senest har jeg malet en række ”typeportrætter” af mennesker, jeg har mødt på rejser i USA, Mexico og Syd Afrika.

Min ambition er at fange modellens udtryk og personlighed. Jeg søger det enkle i portrætarbejderne. Udtrykket og nærværet i øjnene er centralt. Der må ikke være noget påtrængende eller forstyrrende i baggrunden, der kan distrahere mødet mellem beskueren og modellen.

Ellen Bye Jensen, Karolines Hus 2009

Ellen Bye Jensen, Billedkunstner

Video

Om Ellen Bye Jensens visionære landskabsmalerier

Normalt forbinder man ikke Danmark med dramatisk natur. Den store Limfjordsø, Fur, er dog en undtagelse. Ja, dvs. ikke den sydlige del, som er præget af frodige grønne moræneflader med spredte bondegårde på markerne, men Nordfur. Her finder man de molersklitter, der på nær Mors, er enestående i Danmark og berømte for de utallige forsteninger fra den 55 millioner år gamle eocæntid. Og ikke nok med det. Man finder også de geologiske vidnesbyrd om fortidige vulkanudbrud og de landskabsmæssige efterladenskaber fra den sidste istid.

Det er dette landskab skabt af is og ild, vejr og vind og småbitte organiske væsener, som billedkunstneren Ellen Bye Jensen maler. Måden, hun gør dette på, er meget sigende, for det er som om hun i sine billeder genskaber naturens voldsomme geologiske processer. Som en van Gogh – uden al sammenligning i øvrigt – en Willumsen og en Olivia Holm Møller omskabes de ydre landskaber til indre syner fulde af stærke farver, kraftige konturer og fejende, bugtende og zig-zaggende linjer.

Ellen Bye Jensen lader sig inspirere af de konstant skiftende lysforhold i sine tolkninger af de kantede, laginddelte klitter, de bølgende bakker, det skiftevis oprørte og blikstille hav og skyernes hastige flugt på den høje himmel. Hun fanger nordøens dramatiske urtidslandskab lige så vel som sydøens rolige marker.

Helhedsindtrykket er ikke dansk. Ikke, som man normalt forstår dansk landskabskunst, der ofte er lige så harmonisk, grøn, køn og skøn som den nordsjællandske bøgeskov eller den idylliske natur ved det jyske søhøjland. Når man ser Ellen Bye Jensens farveholdning, er den nogle gange næsten middelhavsagtig, præget af skarpe, rene og glødende farver, lige så voldsom som Willumsens eksalterede naturscenerier. De stærkt eroderede klippesegmenter møder skyernes forrevne luftkamme, som begge tørner sammen mod skumtoppede bølgekamme. Jord, himmel og hav går i ét.

På denne måde opnår Ellen Bye Jensen en grad af identifikation med det landskab, hun bebor, som er beundringsværdigt usentimental. Hendes malerier er personlige og visionære, og hendes instinktive forståelse for kompositionen og farveholdningen skaber en sikker ramme om det hele.

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, bachelor i Kunsthistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *